Metasundhed

Hvad er Metasundhed

Metasundhed (også kaldet Meta-Health på engelsk) er et alternativt sundhedssystem, som forsøger at forstå og forklare sygdommes årsager ud fra et holistisk og psykosomatisk perspektiv. Det baserer sig på idéen om, at fysiske sygdomme har rødder i psykiske og følelsesmæssige konflikter. Grundlæggende siger metasundhed, at sygdomme ikke er tilfældige eller udelukkende biologiske, men er meningsfulde og naturlige reaktioner på uforløste emotionelle traumer.

Grundprincipper i metasundhed:

Sygdomme er ikke "fejl": De ses som intelligente og biologisk meningsfulde tilpasninger til psykologiske konflikter.
Sygdomsforløb har faser: Hver sygdom består ifølge teorien af to faser – en stressfase (konfliktaktiv) og en regenerationsfase (efter at konflikten er løst).
Organer og følelser er forbundet: Hvert organ i kroppen relateres til bestemte typer følelsesmæssige konflikter. Fx kan hudproblemer relateres til adskillelseskonflikter.

Hvem opfandt metasundhed?

Metasundhed blev udviklet på baggrund af og i forlængelse af den kontroversielle teori kaldet German New Medicine(Germanische Heilkunde), som blev skabt af den tyske læge og onkolog Ryke Geerd Hamer i 1980’erne. Han hævdede, at alle sygdomme, især kræft, skyldes uforløste psykologiske traumer.

Senere videreudviklede Johannes R. Fisslinger (en tysk sundhedscoach og forfatter) konceptet til det, der i dag kaldes Meta-Health eller Metasundhed. Han grundlagde International Meta-Medicine Association (IMMA) og søgte at gøre teorien mere tilgængelig og mere accepteret ved at tage afstand fra nogle af Hamer’s mest kontroversielle påstande.

Metasundhedsmodellen beskriver et sygdomsforløb i ni faser, der afspejler kroppens og psykens biologiske reaktion på en følelsesmæssig konflikt. Modellen bygger på idéen om, at sygdom ikke er en "fejl" i kroppen, men en intelligent biologisk respons på et uventet psykisk chok eller traume, kaldet et biologisk konfliktchok. Her er de 9 faser i metasundhedsmodellen forklaret: 1. Sundhed (normaltilstand) Kroppen er i balance. Det autonome nervesystem er i dag-nat-rytme (sympatikus om dagen, parasympatikus om natten). Intet aktivt stresschok. 2. Konfliktschok (DHS – Dirk Hamer Syndrom) Et uventet, dramatisk, følelsesmæssigt konfliktchok indtræffer. Fasen er akut og chokartet. Personen bliver ofte "frosset" i konflikten. Konflikten registreres i både psyken, hjernen og organet samtidigt. 3. Konfliktaktiv fase (sympatikotoni) Kroppen går i stress-tilstand. Det sympatiske nervesystem dominerer. Symptomer: søvnproblemer, kolde hænder/fødder, nedsat appetit, indre uro. Organforandringer begynder (afhængigt af konfliktens indhold og hvilket organ der er påvirket). 4. Konfliktløsning. Personen finder en løsning på konflikten – bevidst eller ubevidst. Psyken slipper konflikten. Overgangen fra stress til heling. 5. Regenerationsfase A (vagoton fase) Det parasympatiske nervesystem dominerer. Kroppen begynder at reparere de forandringer, der skete under stressfasen. Symptomer: træthed, inflammation, hævelse, feber, smerte, evt. bakterier eller virus. Denne fase fejltolkes ofte som "blive syg", men ses i metasundhed som heling. 6. Helingstop (helingskrise / krisepunkt) Kroppen laver en slags "biologisk test" for at afslutte helingen. Midlertidig tilbagekomst af stresssymptomer (f.eks. smerte, krampe, anfald, migræne). Kan være voldsom og farlig, afhængigt af konfliktens alvor og varighed. 7. Regenerationsfase B Kroppen fuldfører genopbygning og vender tilbage til balance. Ødem (væskeansamling) forsvinder, energien vender tilbage. Personen føler sig bedre. 8. Normalisering (genoprettet sundhed) Kroppen og psyken vender tilbage til naturlig rytme og balance. Nervesystemet er igen i dag-nat-rytme. Organet er regenereret. 9. Bevidsthed og læring Personen har mulighed for at reflektere over konflikten og lære af den. Det forebygger, at konflikten gentager sig. Dette trin handler om personlig udvikling, selvindsigt og bevidsthed.